Bastbjerglejren

Bastbjergvej 47, Ganløse

3660 Stenløse

Information om udlejning af Nord delen

Information om udlejning af Syd delen

Godset set fra bålpladsen på lejrgrunden

Bastbjerglejren er en spejderhytte med 5000 m² grund der ligger i fredet landskab ved Ganløse Eget, ca. 3-4 km fra Ganløse by. Herlev-spejderne kalder det (med et blink i øjet) for ”Godset”. Bygningerne er hvidkalkede med stråtag, sortmalet sokkel og grønne vinduesrammer og døre. Fra landevejen lige uden for Ganløse går der en 1,7 km lang grusvej til hytten, der ligger for enden af vejen. Grusvejen er i ret dårlig stand, men det kan som regel lade sig gøre at køre helt til enden, med lidt forsigtighed. Bussen (linie 158) stopper ca. 2 km fra hytten. Du kan stå af ved Hesselvangen og gå ad grusvejen, eller stå af ved Langåsen, og gå igennem skoven. Der er også linie 334, der stopper i den modsatte ende af Ganløse by.

Se evt. Kraks kort.

 

Billeder af Herlev-spejdernes del af hytten.

Den øverste del af lejrgrunden op mod skoven

Til hytten hører en 5000 m² stor fredet naturgrund, med låge til Ganløse Eget.

 

Det kan godt kræve lidt forberedelse at slå lejr på grunden, da den er groet meget til i de senere år: En le, en økse, en sav og en spade kan være brugbare!

 

Lejrgrunden kan lejes for 20 kr. pr. person pr. overnatning, og for prisen får man tilsendt nøgle til toilet. Så kan man også få vand.

 

Flere billeder fra grunden

Nældesø der ligger på naboens grund (mod vest) lige syd for skoven

Grunden ligger i et meget særegent, bakket landskab, der formodentlig er opstået ved slutningen af den sidste istid. Det unikke landskab har ført til at hele grunden, samt grundene i vestlig retning, er blevet fredet i 1999.

 

Se kort over skoven her (stien der går mod syd fra det store røde B på kortet, fører lige til vores låge). Kortet er en del af denne folder  fra skov- og naturstyrelsen. Der findes også O-løbskort over skovene, kort nummer 12, 12A og 12B på Dansk Orienteringsforbunds (DOF) kortliste. Se evt. også DOFs hjemmeside.

 

Hvis du vil arrangere noget specielt i skoven, skal du kontakte Tisvilde skovdistrikt. Almindelige, stilfærdige arrangementer der foregår på skovens stier kræver ikke tilladelse. Du kan se reglerne på skov- og naturstyrelsens hjemmeside. Det kan dog godt være en god ide at fortælle skovdistriktet om arrangementet alligevel, så eventuelle konflikter med andre arrangementer kan undgås.

 

 

Bastbjerglejren ejes af KFUM-spejderne: Herlev-spejderne ejer den nordlige del, og Vesterbro-grupperne den sydlige. De to dele af hytten udlejes separat: Nord delen og Syd delen. Det er Herlev der udlejer lejrgrunden.

 

Henrik R. Scheel

KFUM-spejderne i Herlev